Melodi Grand Prix

Melodi Grand Prix, Eurovision Song Contest, årlig tilbagevendende sang- og melodikonkurrence for medlemslandene i EBU (European Broadcasting Union). Begivenheden kaldes forskelligt i forskellige lande, den danske betegnelse er afledt af den oprindelige franske.

Konkurrencen blev afholdt første gang i 1956 i Schweiz med syv lande som deltagere (med to sange hver) med det formål at inspirere til produktion af europæisk populærmusik gennem en international konkurrence. Året efter, hvor Danmark deltog for første gang, måtte hvert land kun have én sang med.

Hver deltagende nation afholder først en national konkurrence, og vinderbidraget herfra går videre til den internationale konkurrence. Det er melodien og teksten, der konkurrerer, hvilket i 1950'erne fik flere lande til at lade samme solist opføre samtlige bidrag ved den nationale del af konkurrencen. Men det europæiske Melodi Grand Prix har fra begyndelsen først og fremmest været et internationalt lanceringsforum for solisterne. Udvælgelsen af de deltagende melodier blev oprindelig foretaget af et dommerpanel bestående af musikkyndige, men fra 1990'erne har forskellige former for seerafstemninger været forsøgt.

Selvom Melodi Grand Prix fortsat er en europæisk mediebegivenhed, har man gennem årene udvidet med ikke-europæiske deltagerlande, således Israel allerede i 1973. Afslutningen på den kolde krig og Sovjetunionens sammenbrud betød en massiv udvidelse mod øst, herunder Rusland, der har deltaget siden 1994. Fra 1990'erne har der været en udbredt tendens til at synge de nationale vindermelodier på engelsk ved den internationale konkurrence. Tilsvarende er det blevet stadigt mere udbredt, at deltagerlande, der er villige til at investere i projektet for at øge vinderchancerne, bestiller sange hos udenlandske leverandører og lader dem fremføre af udenlandske kunstnere, hvorved det oprindeligt tilstræbte nationale særpræg går tabt.

1960'ernes Melodi Grand Prix var domineret af solister, 1970'ernes af flere grupper, og i 1990'erne har melodierne til tider haft et etnisk præg som musikalsk krydderi, og tendensen er gået i retning af at lægge større vægt på en totalitet i musik, sang, melodi, udførelse og scenografi.

I 2000-t. blev musikken desuden i højere grad præget af stilarter, der ikke tidligere blev forbundet med Melodi Grand Prix, fx rap og heavy metal. Dette skift hænger utvivlsomt sammen med, at publikumsafstemningerne nu foregår pr. sms og derfor appellerer mere til den yngre end den ældre generation. I 2000-t. har arrangementet endvidere appelleret bevidst til homoseksuelle.

Danmark deltog første gang i det europæiske Melodi Grand Prix i 1957, da Skibet skal sejle i nat, sunget af Gustav Winckler og Birthe Wilke, opnåede en tredjeplads. Siden har Danmark deltaget i konkurrencen bortset fra 1967-77 efter en programpolitisk beslutning og enkelte andre år pga. dårlig placering de foregående år.

Danmarks Radio har gennem årene forsøgt mange tiltag for at forhindre monotoni og forudsigelighed i valget, mest radikalt i 1965, da man udelukkende inviterede seriøse forfattere og komponister til at bidrage med det resultat, at en sang af Poul Henningsen og Jørgen Jersild vandt. Tilsvarende har man gennem årene suppleret de rutinerede Grand Prix-veteraner med outsidere som Preben Neergaard, Kim Larsen, Tommy Kenter og Ulla Henningsen.

I 1963 blev det til den første knebne danske sejr med Dansevise, komponeret af Otto Francker og med tekst af Sejr Volmer-Sørensen, fremført af Grethe og Jørgen Ingmann. Anden sejr vandt Danmark i 2000 overbevisende med Brødrene Olsens egen Fly on the Wings of Love (da. Smuk som et stjerneskud). Danmark vandt konkurrencen stort for tredje gang i 2013 med sangen Only Teardrops, skrevet af Lise Cabble, Julia Fabrin Jakobsen og Thomas Stengaard, fremført af Emmelie de Forest.

De tre gange, det europæiske Melodi Grand Prix har været afholdt i Danmark, har alle været i København: 1964 i Tivolis Koncertsal, 2001 i en overdækket Parken og 2014 i B & W-hallerne på Refshaleøen.

Eurovision Song Contests hjemmeside