Eisleben, Lutherstadt Eisleben, by i den tyske delstat Sachsen-Anhalt 35 km vest for Halle; 25.500 indb. (2010). Eisleben har et sengotisk rådhus (1509-30); foran står en statue af Martin Luther fra 1882.

Eisleben blev grundlagt i den tidlige middelalder og var centrum for kobberminedrift og kobberhandel. Byen tilhørte oprindelig greverne af Mansfeld, men blev i 1780 en del af kurfyrstendømmet Sachsen, som afstod byen til Preussen i 1815.

Martin Luther blev født i Eisleben i 1483 og døde samme sted i 1546; et Luthermuseum er blevet indrettet på hans fødested.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig