Ehrensvärd, svensk slægt, der nedstammer fra den finskfødte oberst Johan Jakob Schäffer (1666-1731), som blev adlet i 1717 og tog navnet Ehrensvärd. Hans tre sønner, Augustin, Carl og Fredrik (1719-1807), blev i 1764 friherrer. Augustin Ehrensvärd blev i 1771 greve og dermed stamfader til den grevelige linje af slægten, hvis medlemmer ud over deres militære indsats har gjort sig gældende inden for kunst, videnskab og politik.