Egypten - massemedier, Cairo har i hele efterkrigstiden været mediecentrum ikke blot for Egypten, men for hele den arabiske verden. Dette beror ikke blot på udbredelsen af de største egyptiske aviser til resten af den arabiske verden og den egyptiske statsradios store lyttertal i udlandet, men også på det egyptiske nyhedsbureau MENA (Middle East News Agency), der er den vigtigste fælles nyhedskilde.

Egyptens førende avis er Al-Ahram (grdl. 1875; hverdagsoplag 900.000, fredagsoplag 1,1mio. (2006)), som tegner og tolker det officielle Egyptens interesser, på samme måde som Al-Akhbar (grdl. 1952; oplag 780.000 (2006)) gør det i en lettere stil.

Pressefriheden er garanteret i forfatningen fra 1971, der direkte forbyder censur, men et antal særlove efter mordet på præsident Sadat i 1981 har gjort det muligt alligevel at censurere og konfiskere aviser. En presselov fra 1980 gør det desuden strafbart at publicere informationer, der kan skade egyptiske interesser. I praksis har regeringen ofte blot foretrukket at udøve en indirekte kontrol med de største og vigtigste dagblade. Pressen domineres af fire udgiverselskaber, hvori staten ejer 51% af aktierne. Privatejede aviser har været tilladt siden 1980, men har ikke opnået større udbredelse.

Både radio og tv er under direkte statskontrol og afspejler regeringens synspunkter nøjere end de trykte medier. Udlandstjenesten, Arabernes Stemme, kan modtages overalt i den arabiske verden og har en betydelig indflydelse i hele regionen, specielt i lande, hvor kontrollen med radionyhederne er strengere end i Egypten. Tv blev indført i 1960, og de to statslige kanaler kan fra 1990 modtages i mange arabiske stater via satellit. Se også arabisk presse.

Læs mere om Egypten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig