Edward Burne-Jones, 28.8.1833-17.6.1898, britisk maler, illustrator og formgiver, adlet 1894. Gennem sine studier ved det teologiske fakultet på University of Oxford mødte Edward Burne-Jones i 1855 William Morris, der sammen med maleren og digteren Dante Gabriel Rossetti fik afgørende betydning for hans udtryksform.
I 1861 blev han ansat i Morris' designfirma, hvor han resten af livet og sideløbende med malerkarrieren bl.a. tegnede tapeter og glasmosaikker.
Burne-Jones rejste i 1862 til Italien, hvor han blev optaget af Sandro Botticellis og Andrea Mantegnas kunst. Dette påvirkede hans malestil og kan især ses i hans måde at opfatte menneskekroppen på, hvor det klassiske skønhedsideal er fremherskende.
Mødet med de italienske kunstnere og påvirkningen fra Prærafaelitterne gav Burne-Jones' kunst et æstetiserende, idealistisk og dekorativt præg. Hans motiver var oftest hentet fra Bibelen og de klassiske og middelalderlige legender, som han krydrede med symbolistiske overtoner.
Edward Burne-Jones illustrerede bl.a. Geoffrey Chaucers The Canterbury Tales, udgivet 1896 på William Morris' privattrykkeri The Kelmscott Press.
Læs mere om billedkunst i Storbritannien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.