Edvard Heiberg, 1897-1958, dansk arkitekt, f. i Norge. Heiberg blev uddannet på Kunstakademiet i København 1916-22. Under et studieophold i Frankrig fik han kontakt med bl.a. Le Corbusier, og i 1930 var han professor ved Bauhaus i Dessau, Tyskland. I Danmark året efter havde han tegnestue med Thorkild Henningsen, 1931-34 og fra 1946 med Karl Larsen og Ivar Bentsen. Heiberg byggede mest boliger, såvel enfamilieshuse (eget hus i Lyngby, 1924-25) som etagebebyggelser i og ved København, bl.a. Ryparken (1932), dele af Blidah Park (1933-34), Kantorparken (1939) og en del af Bispeparken (1940), lyse og rummelige boligkomplekser med funktionelt indrettede lejligheder. Heiberg var en af samtidens flittigste debattører. I egne skrifter og i Kritisk Revy, som Heiberg i 1926 var medstifter af, senere også i bl.a. Plan og Kulturkampen, gav han sit stærke sociale engagement og venstreradikale tilhørsforhold til kende. Som aktiv kommunist blev han efter annulleringen i 1941 af Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt sat i Vestre Fængsel, siden i Horserødlejren, inden han et par år efter flygtede til Sverige.