Druzjba er en af verdens længste olierørledninger; den er 5200 km lang og forbinder oliefelter i Rusland med Centraleuropa.

Faktaboks

Etymologi

Navnet betyder 'venskab' på russisk.

Fra Almetjevsk i Uralregionen krydser rørledningen Volga ved Samara og fortsætter ind i Hviderusland, hvor den deles i to: en nordlig gren til Polen og Tyskland og en sydlig til Ukraine, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn.

Bygningen af Druzjba foregik i samarbejde med alle modtagerlandene og begyndte i 1960; sidste afsnit af det store projekt fuldførtes i 1981. Druzjba blev planlagt af og bygget til det centralt styrede samarbejde i COMECON; efter Østblokkens sammenbrud i 1991 har der været problemer med at udnytte de enorme investeringer effektivt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig