Dominique de Villepin, f. 1953, fransk politiker, premierminister 2005-07. De Villepin var præsident Jacques Chiracs nærmeste rådgiver 1995-2002, og blev som udenrigsminister 2002-05 især kendt som modstander af den amerikanske krig mod Irak i 2003. I 2005 udnævnte Chirac ham til premierminister.