Diane de France, 1538-1619, datter af Henrik 2. af Frankrig. Under religionskrigene i Frankrig i sidste halvdel af 1500-t. arbejdede Diane og hendes ægtefælle, François af Montmorency, der tilhørte det moderate katolske parti, Politiques, for forsoning mellem katolikker og huguenotter. Hun havde især under kongerne Henrik 3. og Henrik 4. stor politisk indflydelse.