Det norske Veritas. Hovedsædet, opført af arkitekterne Kjell Arve Lund og Nils Slaatto, stod færdigt i 1984.

.

Det norske Veritas, DNV, norsk klassifikationsselskab, oprettet 1864 som en forening af søassurandører, nu en selvejende stiftelse med en række specialselskaber, der tager sig af hhv. klassifikation af skibe, certificering af og kontrol med offshoreanlæg, kontrol med landbaserede industrianlæg samt forskning inden for bl.a. struktur- og materialestyrker og hydraulik.

Den DNV-klassificerede del af verdens handelsflåde udgjorde i 2006 5100 skibe på tilsammen 101 mio. BT svarende til 16% af verdenstonnagen. Herudover var 145 olieplatforme og -rigge, ca. 30% af verdenstonnagen, DNV-klassificeret, ligesom selskabet havde udstedt 35.000 ISO 9000- og ISO 14.000-certifikater på verdensbasis, svarende til ca. 10% af markedet.

Det norske Veritas har (2006) 6100 medarbejdere med 300 kontorer i 100 lande.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig