Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigspolitisk Nævn, udvalg, der ifølge Grundloven § 19, stk. 3, vælges af Folketinget blandt tingets medlemmer. Regeringen har pligt til at rådføre sig med nævnet forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde. I modsætning til andre folketingsudvalg har nævnet således grundlovsmæssig status (fra 1953), og dets virksomhed er nærmere reguleret i Lov om Det udenrigspolitiske Nævn fra 1954. Et udenrigspolitisk nævn (uden grundlovsstatus) nedsattes første gang i 1923 for at skabe øget parlamentarisk indflydelse på udenrigspolitiske beslutninger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.