Det Store Skisma, skisma, der 1378-1417 herskede i den romerske kirke. Uenighed blandt kardinalerne førte i 1378 til valg af to paver, som med sæde i henholdsvis Rom og Avignon begge gjorde krav på at være i besiddelse af den fulde pavelige myndighed. Skismaet delte Europa i to lejre, idet bl.a. England, Norden og de fleste tyske lande fulgte Rom, mens Skotland, Frankrig, Spanien mfl. tilsluttede sig Avignon. Situationen svækkede den pavelige autoritet alvorligt, og tanken om et koncil som kirkens øverste myndighed (se konciliarisme) vandt frem. I 1409 afsatte Pisakoncilet de to konkurrerende paver og valgte en ny, men resultatet blev blot, at man nu havde tre paver. Først på Konstanzkoncilet (1414-18) lykkedes det at bilægge skismaet, idet en af paverne trådte tilbage, mens de to andre blev afsat. Derpå valgte man i 1417 en ny pave, Martin 5., som vandt almindelig anerkendelse.