Det Kilikisk-armenske Rige var et kongerige, der blev dannet af armeniere i Kilikien i det sydlige Lilleasien i 1199 med byzantinernes og korsfarernes billigelse. Her boede mange armeniere, som var flygtet hertil i 1000-tallet under pres fra seldsjukiske tyrkers fremtrængen mod de dengang armenske dele af Lilleasien.

Faktaboks

Også kendt som

Lillearmenien

Hovedstaden i Det Kilisk-armenske Rige var Sis ved nutidens tyrkiske by Kozana nær Adana. Riget var præget af politisk ustabilitet på grund af en udsat position mellem egyptiske mamlukker, seldsjukker og mongoler. Fra 1342 var kongeriget under den franske korsfarerslægt Lusignans herredømme. Det blomstrede kulturelt med en blanding af byzantinske, armenske og vesterlandske traditioner og stilarter. Berømte er de kilikiske miniaturer, ikke mindst repræsenteret ved illuminatoren Toros Roslin (ca. 1210-1270). Rigets administrative kilder udgør den væsentligste kilde til det middelarmenske sprogtrin; se armensk.

I 1375 erobrede mamlukkerne riget, og fra begyndelsen af 1500-tallet blev området osmannisk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig