Dera Ghazi Khan, ørkenby i den pakistanske del af Punjab neden for Sulaimanbjergene ved en vigtig vej ind i Baluchistan; 264.700 indb. (2009), hovedsagelig balucher. Byen lå oprindelig ved floden Indus, men blev ødelagt i 1911 ved en oversvømmelse og herefter genopført 15 km inde i land i en udtørret flodarm.