Daniel Marot

Daniel Marot, ca. 1663-1752, fransk-hollandsk arkitekt og kobberstikker, søn af Jean Marot. Som huguenot udvandrede Daniel Marot i 1686 til Holland, hvor han arbejdede for Vilhelm 3., bl.a. med indretning af slottet Het Loo ved Apeldoorn og efter 1689 af Hampton Court Palace i England.

I begge lande fik Daniel Marot stor betydning for interiørkunsten, navnlig gennem sine stukne mønstertegninger til kaminer, døre, lofter, møbler, haver o.a. i fransk barokklassisk stil.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig