Dag Henrik Esrum-Hellerup, opdigtet dansk fløjtenist, dirigent og komponist (angiveligt 1803-91), nævnt første gang i det ansete New Grove's Dictionary (1980), hvor det bl.a. oplyses, at han skulle have komponeret en opera Alys og Elvertøj ("beundret af Smetana, men nu tabt").

Desuden skal han have planlagt en opførelse i Esbjerg og Göteborg af Wagners Parsifal (som først efter 1914 måtte opføres uden for Bayreuth). Artiklen, som slutter med en henvisning til en fransksproget monografi, blev i senere oplag af New Grove erstattet af andet stof.

I 1983 grundlagde den danske organist Henrik Palsmar et amatørkor opkaldt efter Esrum-Hellerup.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig