Confederation of British Industry (CBI) er erhvervslivets største interesseorganisation i Storbritannien. Organisationen kan med hensyn til formål og interessevaretagelse sammenlignes med Dansk Industri.

CBI blev grundlagt i 1965 og har i dag mere end 190.000 medlemmer og brancheorganisationer i sin medlemsskare og repræsenterer samlet omkring 7 millioner ansatte.

CBI har hovedkvarter i London men har en omfattende decentral struktur, som gør det muligt at opsamle og viderekanalisere viden og ønsker fra mange sektorer og alle dele af landet. Ud over at fungere som samlende organisation for medlemmerne, udarbejder CBI en lang række økonomiske analyser i dens bestræbelser på at gøre sig gældende overfor det politiske niveau, når det drejer sig om erhvervslivets vilkår.

I foråret 2023 blev en lang række tilfælde af seksuelle krænkelser, herunder flere tilfælde af voldtægt, af ansatte i organisation afsløret, hvilket har ført til at mange medlemsvirksomheder har meldt sig ud. På baggrund af de mange overgrebssager betragtes CBI's fortsatte eksistens som organisation og talerør for britisk erhvervsliv som tvivlsom.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig