Cockermouth, by i England, beliggende hvor floderne Cocker og Derwent løber sammen i det nordengelske amt (county) Cumbria; 8761 indb. (2011). Cockermouth fik købstadsrettigheder i 1221; byplanen går i hovedtræk tilbage til middelalderen og med mange bygninger fra 1700- og 1800-t. Der er rester af en romersk fæstning, Derventio, samt en normannisk borg. Økonomien er centreret omkring landbrug og turisme. Pga. sin beliggenhed ved floderne, som afvander bjergområdet Lake District, rammes Cockermouth undertiden af oversvømmelser.

Digteren William Wordsworth stammede fra Cockermouth.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig