Claus Bryld

Faktaboks

Claus Bryld
Født
29. maj 1940

Claus Bryld fotograferet i 2008.

.

Claus Bryld er en dansk historiker, professor ved Roskilde Universitetscenter i 1995-2006; gift med Tine Bryld i 1961-1970. Claus Bryld beskæftiger sig med 1800- og 1900-tallets politiske historie, navnlig den nationale og internationale arbejderbevægelse og politiske ideologier. I 1992 blev han dr.phil. på afhandlingen Den demokratiske socialismes gennembrudsår 1884-1916.

Claus Bryld har desuden været blandt foregangsmændene i udforskningen af kollektiv erindring og den forskellige brug af historien i samfundet. Inspireret af egne oplevelser i forbindelse med befrielsen i 1945 beskæftiger Claus Bryld, der er søn af den fremtrædende danske nazist Børge Bryld (1908-1958), sig også med overgangsopgør og har blandt andet udgivet den åbenhjertige selvbiografi Hvilken befrielse. Fortælling fra en opvækst i nazismens og retsopgørets skygge (1995; ny revideret og udvidet udgave 2008).

Blandt Claus Brylds øvrige produktion kan nævnes Den demokratiske socialismes gennembrudsår (1992) essaysamlingen Kampen om historien (2001) og Politiske grundværdier i dansk arbejderbevægelse før velfærdsstaten (2004).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig