Faktaboks

Christian de Meza
Født
14. januar 1792
Død
16. september 1865

Christian de Meza. Fotografi fra ca. 1860.

.

Christian de Meza, 14.1.1792-16.9.1865, dansk general. Christian de Meza deltog med hæder i krigen 1848-50, avancerede fra major til generalmajor og spillede en afgørende rolle for sejren ved Isted. I 1864 blev han trods høj alder og skrøbeligt helbred udnævnt til overgeneral. Ved krigsudbruddet i 1864 fik de Meza til opgave både at holde stillingerne ved Dannevirke og bevare hæren intakt, men da det preussisk-østrigske angreb blev ført over de tilfrosne vandhindringer øst og vest for Dannevirke, blev opgaven uløselig.

Efter at have holdt krigsråd meddelte de Meza derfor telegrafisk, at han måtte trække hæren tilbage til Dybbøl, hvorpå han lukkede telegrafen, så han ikke kunne modtage kontraordre fra krigsministeren, beordrede tilbagegang den 5. februar og reddede hæren. En folkestemning blev imidlertid rejst mod de Meza, der blev afskediget.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig