Chesapeake Bay, en ca. 300 km lang, vidt forgrenet og stærkt trafikeret bugt mellem Baltimore og Norfolk på USA's østkyst. Tværs over mundingen åbnedes 1964 en 28 km lang fast forbindelse, Chesapeake Bay Bridge Tunnel, som siden har været meget omdiskuteret pga. økonomiske, besejlingsmæssige og miljømæssige forhold.

Bugten har i adskillige tilfælde været skueplads for søstrid. I 1781 udkæmpedes et uafgjort søslag mellem en engelsk og en fransk flåde ud for Chesapeake Bay. I 1813 hærgede en engelsk flådeafdeling hele bugten, og under Den Amerikanske Borgerkrig foregik i 1862 den berømte duel mellem verdens to første panserskibe, Monitor og Merrimack, i mundingen af Chesapeake Bay.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig