Charlotte Strandgaard

Faktaboks

Charlotte Strandgaard
Født
15. februar 1943

Artikelstart

Charlotte Strandgaard er en dansk forfatter, datter af Jens Kruuse. Charlotte Strandgaard debuterede i 1965 med minimalistiske digte i samlingen Katalog. Sideløbende med arbejdet som biblioteksassistent udgav Charlotte Strandgaard de følgende år flere digtsamlinger og skrev sig ind i den dokumentariske genre, der skulle blive hendes foretrukne.

Først udkom de sociale rapportbøger Herinde (1970) og Gade op og gade ned (1973). Parallelt hermed skrev hun manuskriptet til den genrefornyende socialrealistiske spillefilm Ang. Lone (1970) og flere tv-spil.

I 1981 udkom romanen Når vi alle bliver mødre om konflikter og kriser, kvinder kan opleve i forbindelse med moderskabet. Socialpsykologiske emner som fx anoreksi (Lille menneske, 1982) og pigesocialisering (de delvis selvbiografiske Giv mig solen (1986) og Og alt hans væsen (1988)) belyses med en pågående tæt indre synsvinkel. I digtsamlingen Cellen (1986) er det den voksne kvindes utilpashed og krise, der dokumenteres.

Om pasningen af ældre og demente udgav hun i 1996 sammen med Lis Vibeke Kristensen (f. 1943) den kritiske debatbog Gråhårede børn. Konkret research danner baggrund for romanen om hjemløshed, Uden hjem (2001). I 2005 kom Tro, håb og angst om unge tokulturelle pigers vilkår i Danmark.

Sammen med Finn Slumstrup (1941-2018) har Charlotte Strandgaard udgivet den kontroversielle portrætbog om faderen, I lyset af glæde - en bog om Jens Kruuse (1996), mens hendes personlige erindringer frem til 1978, Drømte mig en drøm - nedslag i et kvindeliv, udkom i 2012.

I 2019 udgav hun digtromanen Tror spillelederne virkelig at jeg er sådan en pæn moden dame.

Charlotte Strandgaard har modtaget flere priser og legater, bl.a. Statens Kunstfonds Legat (1986) og Thit Jensens Forfatterlegat (1989).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig