Faktaboks

Charles Bukowski
Født
16. august 1920
Død
9. marts 1994

Charles Bukowski, egl. Heinrich Karl Bukowski, 16.8.1920-9.3.1994, amerikansk forfatter med rødder i 1950'ernes Beat Generation.

Charles Bukowski, der boede i det sydlige Californien, skrev både på vers og prosa om marginale eksistenser i Los Angeles.

"Hospitaler og fængsler og ludere er livets universiteter. Jeg har taget adskillige eksaminer", hedder det således i South of No North (1973). Charles Bukowskis mange skrifter, hvoraf en del er oversat til dansk, har alle et stærkt selvbiografisk præg og sigter på at formidle de udstødtes vilkår i bevidst antilitterær formløshed.

Udarbejdelsen af manuskriptet til Hollywood-filmen Barfly (1987) gav ham adgang til en borgerlig verden befolket af skattetænkere og ejendomsmæglere; en succes han selvironisk behandler i romanen Hollywood (1989, da. 1993).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig