Centerbebyggelse

Artikelstart

Centerbebyggelse, en bebyggelse, som indeholder flere forskellige funktioner og gerne betjener et større opland også uden for bebyggelsen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet centerbebyggelse kommer af engelsk centre, af latin centrum 'midtpunkt'.

Centerbebyggelser forudsætter en særlig placering i forhold til kommunikationssystemer for såvel fysisk — gående og kørende — som elektronisk/edb-trafik.

Normalt opføres centerbebyggelser til butikker o.l., men de bygges også til kulturelle, uddannelsesmæssige og sociale aktiviteter.

Eksempler på centerbebyggelser, opført siden 1960'erne, er Rødovrecentret og Lyngby Storcenter ved København, Høje Taastrup/City 2, Rosengården i Odense samt Roskilde og Aalborg Universitetscenter. Centerbebyggelse kan også betegne et bycenter, som indeholder en blanding af de ovennævnte funktioner.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig