Catalonien - litteratur

Catalonien - litteratur, Catalansk litteratur er væsentligst knyttet til Balearerne og den nordøstlige og østlige del af Den Iberiske Halvø, som i dag ligger inden for Spaniens grænser.

Catalansk litteratur manifesterer sig med iøjnefaldende perioder af styrke og svaghed. Dette hænger sammen med de catalansksprogede områders omskiftelige historie og i særdeleshed med vekslende spanske magthaveres opfattelse af catalansk sprog og kultur som nedbrydende for den nationale enhed.

De første dokumenter på catalansk er kirkelige skrifter fra 1100-t., men et egentligt litterært sprog viste sig først i 1200-t. med filosoffen og digteren Raymundus Lullus harmoniske, nuancerede prosa.

I de følgende to århundreder blomstrede litteraturen, inspireret af såvel den samtidige som den klassiske udenlandske litteratur, med historiske krøniker, ridderromaner som Joanot Martorells (1400-t.) Tirant lo Blanc, moralsk-didaktiske og satiriske skrifter og høvisk kærlighedslyrik som Ausiàs Marchs. Med de catalansksprogede områders indlemmelse i et samlet Spanien svækkedes litteraturen imidlertid stærkt.

Først omkring 1800, hvor Catalonien oplevede en begyndende økonomisk ekspansion, genvaktes den catalanske bevidsthed og ambition, forstærket af romantikkens frihedsidealer og dyrkelse af fjerne tiders storhed. Dette førte til Renaixença-bevægelsen (renaixença 'genfødsel'), hvis litterære hovedfigur Jacint Verdaguer konfirmerede catalansk som fuldgyldigt litterært sprog. Dermed begyndte catalansk litteratur atter at udvikle sig i takt og udveksling med andre europæiske litteraturer, og romantikkens højstemte patos blev afløst af nøgtern realisme.

I 1900-t. har catalansk litteratur opvist et rigt spektrum af idéer og formeksperimenter, om end den i to perioder har været udsat for massiv undertrykkelse: under Primo de Riveras diktatur i 1920'erne og efter general Francisco Francos magtovertagelse i 1939. Da blev catalansk sprog udelukket fra det offentlige liv, og et stort antal forfattere måtte gå i eksil, heriblandt Mercè Rodoreda.

Under frankismens politiske kontrol og vilkårlighed blev det at skrive for mange forfattere et spørgsmål om at omskrive, således for Salvador Espriu, der udtrykte sig om en konkret virkelighedsoplevelse i en allegorisk form.

Med general Francos død i 1975 og den følgende demokratisering og indførelse af regional autonomi blev vækstbetingelserne for catalansk litteratur ændret radikalt. Det catalanske sprog fik officiel status, catalansksprogede forlag blev etableret, og litterære tidsskrifter udgivet. I løbet af få år manifesterede catalansk litteratur sig endnu en gang som en rigt varieret, tidssvarende litteratur.

Læs videre om catalansk historie eller om Catalonien generelt.