Caspar Wessel, 8.6.1745-25.3.1818, norsk landmåler og matematiker; bror til Johan Herman Wessel.
Caspar Wessel er i dag anerkendt som den første, der gav en geometrisk fortolkning af de komplekse tal og regnereglerne for disse; det skete i en artikel fra 1799.
Tanken om at benytte komplekse tal til at repræsentere retninger i en plan opstod hos Caspar Wessel i forbindelse med hans arbejde som trigonometrisk landmåler under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og kan spores tilbage til en rapport fra 1787.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.