CIDESCO, Comité International D'ESthétique et de COsmétologie, international kosmetologorganisation, stiftet i 1946 som følge af, at kosmetologi var blevet en profession. CIDESCO har 33 medlemslande (2005) og repræsenteres i Danmark af Dansk Kosmetolog Forening. I 1952 etablerede CIDESCO en kosmetologuddannelse. Der findes i dag 200 CIDESCO-skoler, bl.a. i København og Århus.