Bungle Bungle Range, et 1400 km2 stort område nær Ord River i det nordlige Western Australia. Det består af 350 mio. år gamle sandstensaflejringer, der er eroderet til orange og sorte ("tigerstribede"), op til 400 m høje bikubeformede formationer og dybe kløfter. Området er enestående og har rituel betydning for den oprindelige befolkning, aboriginerne; med en særlig tørketilpasset flora har det også biologisk interesse og blev i 1987 udlagt til nationalpark.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig