Bragg-diffraktion, William Lawrence Bragg, afbøjning af røntgenstråling eller partikelbølger i foretrukne retninger i faste stoffer. I mange faste stoffer sidder atomerne i en gitterstruktur, som kan opdeles i parallelle atomplaner med naboafstand d. Bevæger en bølge sig gennem gitteret, reflekteres den kraftigst i retninger, hvor bølger udgående fra alle atomer har sammenfaldende toppe (er i fase). Disse retninger kendetegnes af samme ind- og udfaldsvinkel θ til planerne og af en vejlængdeforskel på et helt antal bølgelængder n∙λ for ind- og udtur til naboplaner. Bragg-diffraktion anvendes til udmåling af atomgitre og til bestemmelse af bølgelængde for røntgenstråling og deBroglie-bølgelængden for fx langsomme neutroner.
Bragg-diffraktion
Bragg-diffraktion af røntgenstråling fra en krystal. Den reflekterede stråling forstærkes kraftigt i visse retninger, karakteriseret ved vinklen θ. Denne vinkel indgår i Braggs lov, som bl.a. kan benyttes til at bestemme afstande mellem atomplaner i en krystal.
Bragg-diffraktion af røntgenstråling fra en krystal. Den reflekterede stråling forstærkes kraftigt i visse retninger, karakteriseret ved vinklen θ. Denne vinkel indgår i Braggs lov, som bl.a. kan benyttes til at bestemme afstande mellem atomplaner i en krystal.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.