Brønshøj Kirke.

.

Brønshøj Kirke.

.

Brønshøj Kirke.

.

Brønshøj, bydel i det nordvestlige København. Brønshøj nævnes første gang i et pavebrev, hvori paven bekræfter, at Absalon har ét bol i byen "Brunshoga" under hovedgården i Utterslev. Landsbyen Brønshøj havde i 1600-t. otte gårde, der blev udskiftet i 1783. Brønshøj Sogn blev i 1900 indlemmet i Københavns Kommune og er tæt bebygget med parcelhuse og store boligblokke. Bydelens fortid som landsby viser sig dog i Brønshøj Kirke, hvis kerne er romansk, samt i gadekæret og rytterskolen.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kendes 1186 som Brunshoga, af brønd 'kilde' og plur. af høj, dvs. 'højene ved kilden'.

Brønshøj Kirke

Kirken antages at være opført af Absalon, der 1186 og 1193 nævnes som dens ejer. Det romanske kor og skib er som Absalons Borg i Havn (København) bygget af kridtkvadre, mens et senmiddelalderligt tårn er af munkesten. Kirken præges af restaureringer fra 1889-92 og 1942. Altertavlen fra ca. 1587 er af katekismustype, dvs. med malet skrift i stedet for billede; prædikestolen fra 1678 er skåret af Lorentz Jørgensen. I koret findes en samtidig mindetavle over biskop Jesper Brochmand, d. 1652.

Kirkens hjemmeside

Se også kort, fotos m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig