Boulogneskoven, (fransk Bois de Boulogne), park i udkanten af Paris 6 km vest for centrum; 846 ha.
Oprindelig var Boulogneskoven kongelig jagtskov, men i anden halvdel af 1600-t. blev den åbnet for offentligheden.
I 1852, da Napoleon 3. blev kejser, blev skoven overdraget til byen og anlagt som park i engelsk stil med zoologiske og botaniske haver, væddeløbsbanerne Longchamp og Auteuil, søer, teatre, forlystelser og restauranter.
Boulogneskoven ligger i et højstatusområde, har været overklassens mondæne rekreationsområde og er tilholdssted for prostitution.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.