Faktaboks

Bob Fosse
Født
1927
Død
1987

Bob Fosse, egl. Robert Louis Fosse, 1927-1987, amerikansk instruktør. Fosse begyndte sin karriere som danser og koreograf, bl.a. i Kiss Me Kate (1953). Han fik sin debut som filminstruktør med Sweet Charity (1969), en musical efter Fellinis film Gadepigen Cabiria (1957), og et stort gennembrud med den genrefornyende musical Cabaret (1972) med Liza Minnelli.

Hans øvrige film, der udmærker sig ved en original udnyttelse af klipningen, omfatter bl.a. Lenny (1974) om natklubentertaineren Lenny Bruce og den selvbiografisk farvede All That Jazz (1979, Det er showtime!) om en dødsmærket midaldrende teatermand, der gør status over sit liv og sin karriere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig