Bo Bojesen var en dansk tegner. Hans tegninger giver med deres mylder af underfundige detaljer et præcist billede af danskernes dagligdag fra 1940'ernes sparesamfund til 1990'ernes forbrugs- og mediesamfund.
![Bo Bojesen, Det Danske Akademi, 1960. Fra venstre: Karen Blixen, Paul V. Rubow, Jacob Paludan, Hans Brix, H.C. Branner, Tom Kristensen, Christian Elling, Karl Bjarnhof, Kjeld Abell, Agnes Henningsen.](https://media.lex.dk/media/175786/article_topimage_Bo_Bojesen_De_Danske_Akademi_.jpg)
Bo Bojesen
Faktaboks
- Født
- 22. marts 1923, Aabenraa
- Død
- 16. november 2006
![Bo Bojesen](https://media.lex.dk/media/175777/standard_compressed_Bo_Bojesen.jpg)
National satiriker
Efter uddannelse på Kunsthåndværkerskolen begyndte sønderjyden Bo Bojesen i 1943 at tegne til blade og satirehæfter. Med sine næsten daglige tegninger i Politiken 1947-1992 og sine bidrag i Blæksprutten og talrige bøger kommenterede Bo Bojesen med bidsk, men kærlig ironi, det politiske, sociale og kulturelle liv i Danmark. Særligt elskede var hans serier om politikere: Venstrevikingernes saga, Sangforeningen Morgenrøden, Kulturradiserne, Præriens bedste mænd og Jern-Anker.
I bogform foreligger blandt andet Årets tegninger (1949-93), Parade (1958), Bo Bojesens bedste (1974) og Bo Bojesens Danmarkshistorie 1943-94 (1994). I sidstnævnte værk præsenteres Bo Bojesen som en "national" satiriker med lige så stor betydning for dansk selvforståelse som Fritz Jürgensen og Storm P. og en konsekvent og visionær samfundskritiker, der tidligt forudså velfærdsstatens forfald.
Læs mere i Den Store Danske
- karikaturtegning
-
Med vanligt vid kommenterede Bo Bojesen i 1971 i dagbladet Politiken den aktuelle bladdød: - Man begriber ikke, at den ikke er mere. Ak ja; ...nå, men vi skal hjem og se TV-avisen.... Hverken provinsblade eller hovedstadsaviser undgik problemer med svigtende oplag i efterkrigstidens Danmark.
-
Denne tegning fra 16.4.1963 indgik i Bo Bojesens serie om de heroiske venstrevikinger i dagbladet Politiken. Erik Eriksen sidder tungt i venstrehestens formandssaddel, men forstyrres af to lurblæsende partifæller, Niels Westerby og Børge Diderichsen. De to ville fortsætte Thorkil Kristensens politiske linje, efter at han i 1960 havde forladt partiet i kølvandet på en konflikt med Erik Eriksen. Begge blev valgt ind i Folketinget året efter, men forlod hurtigt partiet.
-
En undersøgelse viser, at familielivet, trods mere fritid og flere tekniske hjælpemidler, er langt mere forjaget end tidligere. Jeg får desværre ikke talt med dig i aften. Båndoptageren er gået i stykker. Bo Bojesens kommentar i Politiken den 17. marts 1989 til den moderne aftalefamilie.
-
I slutningen af 1973 truede OPEC-landene med indskrænkning i olieleverancerne. Med udsigt til en lammende olieboykot forbød regeringen privat bilkørsel om søndagen i vinteren 1973-1974. Nogle var glade, bl.a. børn og cyklister, som kunne boltre sig på de tomme vejbaner, andre var mindre begejstrede. Da olielagrene igen var fyldt op i begyndelsen af 1974, blev forbuddet hævet. Bo Bojesen indfangede frustrationen hos visse bilister i Politiken den 25. november 1973.
-
Drøftelserne om regeringsdannelse efter folketingsvalget den 14. maj 1957 bragte overraskende Retsforbundet i fokus. Partiets formand, Viggo Starcke, måtte stå for skud i medierne som her to dage efter valget, hvor Bo Bojesen har kommenteret en udtalelse af Viggo Starcke i forbindelse med kongerunden.
-
Sundhed blev i anden halvdel af 1900-tallet. betragtet som den enkeltes ansvar, og sygdom blev i stigende grad set som resultatet af sundhedsfarlig livsstil. Det medfører fx, at overvægtige, rygere, stofmisbrugere og alkoholikere fordømmes, samtidig med at behandling af selvforskyldt sygdom nedprioriteres. Denne tendens har haft fremgang som her illustreret af Bo Bojesen i 1970.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.