Björn Engholm

Faktaboks

Björn Engholm
Født
9. november 1939

Artikelstart

Björn Engholm er en tysk politiker; medlem af Forbundsdagen i 1969-1982 for SPD og af den slesvig-holstenske landdag i 1983-1994. Engholm blev efter landdagsvalget i 1998 valgt til ministerpræsident i delstaten Slesvig-Holsten og i 1991 til formand for SPD. Han var udset til partiets kanslerkandidat til forbundsdagsvalget i 1994, men trådte i 1993 tilbage som SPD-formand og regeringschef som følge af falsk forklaring i Barschel-affæren om regeringsmedlemmers lovbrud, bl.a. i forbindelse med udlicitering.

Efter sin tilbagetræden fra alle politiske poster var Engholm bl.a. beskæftiget ved kirken i Lübeck. I 1997 kom Engholm med i bestyrelsen for Pro Baltica Forum. I denne egenskab foreslog han dannelse af en ny slags hansa-samarbejde mellem landene rundt om Østersøen. For dette initiativ fik han i 2005 Willy Brandt-prisen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig