Frugterne fra Bixa orellana indeholder farvestoffet annatto, som kan bruges til klædefarvning og i fødevarer, bl.a. smør og ost. Tsáchila-folket i Ecuador benytter farvestoffet til kropsfarvning og i deres særegne frisurer, hvilket har givet folket det spanske navn Colorado, dvs. 'rød' eller 'farvet'.

.

Bixa orellana er en planteart i familien Bixaceae, et lille træ hjemmehørende i tropisk Amerika. Fra dets frø udvindes det gule eller orange farvestof annatto til farvning af klæde og fødevarer, bl.a. ost og smør. Af denne grund blev træet tidligere kaldt smørfarvetræ.

Faktaboks

Etymologi

Træet er opkaldt efter den spanske opdagelsesrejsende Francisco de Orellana. Første led af det latinske navn, Bixa, er et ord fra det caribiske sprog taíno biha, der betyder 'rød'.

Også kendt som

smørfarvetræ, orleantræ

Træet har håndstrengede blade. Dets blomster er store og rødlige og sidder i endestillede stande. Frugterne er groft hårede kapsler med talrige frø, der sidder på frugtvæggene omgivet af en blød, mørkerød og stærkt farvende masse, som er dannet af sammenflydende celler. Det er fra denne masse, annatto udvindes.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig