Birgitte Thott, 1610-1662, dansk adelsdame og oversætter. Hendes hovedværk er en komplet fordanskning af Senecas moralfilosofiske skrifter, trykt i en pragtudgave i Sorø 1658. I fortalen anbefaler Birgitte Thott især de kvindelige læsere at tage Seneca som forbillede i at styre affekterne og møde modgang med tålmodighed, samtidig med at hun hævder kvindekønnets ret til boglige kundskaber. I overensstemmelse med samtidige lærde kredse i ind- og udland fremstillede hun Seneca som en passende moralfilosof selv for kristne, dog med undtagelse af hans accept af selvmord. Hendes danske sprog, som ikke er undersøgt systematisk, virker smukt og frit, snarere præget af tysk end af originalens latin. Også stoikeren Epiktets Haandbog oversatte hun til dansk (1661). En omfattende afhandling om vejen til et lyksaligt liv er formentlig hendes eget arbejde; den er bevaret i to afskrifter, men til dato ikke udgivet.
Birgitte Thott
Faktaboks
Birgitte Thott
- Født
- 1610
- Død
- 1662
![](https://media.lex.dk/media/12318/standard_compressed_Birgitte_Thott.jpg)
Birgitte Thott. Titelkobberstik (udsnit) i Thotts Seneca-oversættelse, udgivet i Sorø 1658. Kvinderne symboliserer de fire kardinaldyder, fra venstre mod (udholdenhed), retfærdighed, visdom og selvbeherskelse (mådehold). Dyderne, der går tilbage til Platon, var nøglebegreber i stoisk moralfilosofi. Den lille scene forneden viser Seneca, der bevogtet af en soldat begår selvmord ved at åbne sine blodårer. Den realpolitiske magt bag selvmordet troner i baggrunden i kejser Neros skikkelse.
![](https://media.lex.dk/media/12319/standard_compressed_Birgitte_Thott.jpg)
Portræt af Birgitte Thott udført af Alb. Haelwech. - Det Kongelige Bibliotek.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.