Biodiversitetskonventionen, Convention on Biological Diversity, konvention fra 1992 vedr. biodiversitet, der trådte i kraft i slutningen af 1993; konventionen er tiltrådt af 196 lande (2016), herunder alle medlemslande af EU og af EU som sådan.

Biodiversitetskonventionen har udløst en mængde initiativer på regionalt, nationalt og internationalt niveau. En lang række lande har således vedtaget strategier og/eller handlingsplaner om bevaring af biodiversitet. I 1995 publicerede Miljø- og Energiministeriet Biologisk mangfoldighed i Danmark — status og strategi, og Wilhjelmudvalget fremlagde i 2001 rapporten En rig natur i et rigt samfund. I 2004 udsendte regeringen sin Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark 2004-2009. For det paneuropæiske område foreligger en landskabs- og biodiversitetsstrategi, og også i EU er vedtaget en række strategier og handlingsplaner om biodiversitet

På internationalt plan har konventionen bl.a. udløst vedtagelsen af Cartagena Protocol on Biosafety. Andre af konventionens resultater er et omfattende program til bevaring af biodiversitet i verdens skove gennem etablering af beskyttede områder. I konventionens regi er også vedtaget og retningslinjer for adgang til andre landes genetiske resurser samt for retfærdig og ligelig fordeling af udbyttet ved at udnytte disse resurser, dvs. hovedsagelig en udbyttedeling mellem ilandenes bioteknologiske industri og de ulande, der stiller de genetiske resurser til rådighed for industrien, de såkaldte Bonn Guidelines.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig