Bila Tserkva er en by i Ukraine ved floden Rus 75 km syd-sydvest for hovedstaden Kyiv; den har 207.300 indbyggere (2022).

Faktaboks

Etymologi

Navnet betyder 'den hvide kirke' på ukrainsk og henviser formentlig til den middelalderlige bys nu forsvundne hvidmalede katedral. De fleste af byens kendte nuværende kirker er også hvide.

Også kendt som

Belaja Tserkov (på russisk; ofte anvendt internationalt i Sovjetperioden)

I middelalderen hed byen Yurjiv og var under litauisk og polsk herredømme, indtil den i 1793 blev annekteret af Rusland. I 1900-tallet har den udviklet sig til et væsentligt industricenter med bl.a. gummi-, maskinbygnings- og letindustri.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig