Bergslagen

Pershyttan
Bergslagen. Mange af de gamle smeltehytter er blevet til museer. Pershyttan ligger i Västmanland.

Bergslagen er et et ikke nøjagtigt afgrænset område i Mellemsverige, hvor der siden middelalderen har været en omfattende minedrift. I vore dage medregnes dele af Västmanland, Dalarna og Värmland. Navnet refererer sandsynligvis til den organisation, der i en bestemt egn stod for bjergværksdriften, eller til den lov, der gjaldt i en sådan egn. Siden overførtes navnet til selve området.

Minedriften omfattede både jern-, kobber-, bly- og zinkmalm. Af størst betydning var først den berømte kobbermine ved Falun, siden dominerede jernmalmen. I 1989 lukkedes den sidste mine, Grängesberg, efter at områdets industri længe havde holdt stand i den internationale konkurrence. Ved flere af de nedlagte miner er der anlagt seværdige museer, ofte i form af hele grubemiljøer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig