Västmanland er et landskab i Sverige mellem Mälaren og Vänern på 8430 km2 med 323.000 indbyggere (2022).

Undergrunden, der mest er granit, har flere steder indhold af jern og sjældnere af kobber, zink, bly og sølv. Den nordvestlige del er en del af Bergslagen og rummer træk, der er typiske for Nordsverige, mens det sydøstlige område ligger i det mellemsvenske sænkningsområde med store sletter. Norrlandsterränggränsen skiller de to områder; den markerer sig også i vegetationen, hvor det milde klima ved Mälaren giver grobund for bl.a. frodige skove og mistelten, mens der er nåleskov med birk mod nord.

Ved Mälaren ligger storbesiddelser med herregårde, mens Bergslagen og bydannelsen her er præget af tidligere tiders minedrift og jernudsmeltning. Lindesberg og Nora var vigtige handelspladser, mens Västerås, Arboga og Köping blev udskibningssteder for jernproduktionen. Området blev et af de tidligst industrialiserede i Sverige, men nu er samtlige gruber nedlagt med Norberg og Stråssa som de sidste. I 1960'erne og 1970'erne havde jernudvindingen sin sidste blomstringsperiode, men med øget international konkurrence lukkede samtlige udvindingsværker med alvorlige konsekvenser for økonomi og beskæftigelse.

Landskabet var i middelalderen kun en vestlig udvidelse af Fjädrundaland i det sydlige Uppland, men i 1300-tallet havde det egen provinslov. Efter Engelbrekt Engelbrektssons opstand mod Erik 7. af Pommern i 1434 voksede den økonomiske betydning af landskabet, som da var sammenfaldende med det nuværende Västmanlands län.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig