Plakat fra 1897 med portrætter af P.T. Barnum og James A. Bailey.
Af /Library of Congress.

Artikelstart

Barnum & Bailey var et amerikansk teltcirkus med tre maneger, dannet i 1881 ved sammenslutning af flere cirkusser, fra 1888 kaldet Barnum & Bailey Greatest Show on Earth.

Efter P.T. Barnums død i 1891 blev James A. Bailey (1847-1906) eneejer af cirkusset. Han måtte konkurrere med det succesrige cirkus Ringling Brothers og købte derfor to andre store rejsende shows, som turnerede i USA, mens det oprindelige teltcirkus var i Europa 1897-1902.

Efter Baileys død blev Barnum & Bailey i 1907 købt af Ringling Brothers, som dog videreførte cirkusset under det gamle navn 1908-1918. Fra 1919 indgik det i Ringling Brothers, nu under navnet Ringling Bros. and Barnum & Bailey (i begyndelsen med tilføjelserne Combined Circus eller Combined Shows), der fortsatte helt til 2017. I 2022 blev det meddelt, at cirkusset ville genåbne i 2023 uden optræden med dyr.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig