Bakkehuset er et kulturhistorisk museum på Frederiksberg og ét af fire udstillingssteder under Frederiksbergmuseerne.
Museet er indrettet som et autentisk guldalderhjem med tilhørende have og giver et indblik i det tidlige 1800-tals indretning og livsformer hos det bedre borgerskab.
Museet har til huse i det hjem, hvor forfatter, litteraturkritiker m.m. Knud Lyne Rahbek og hans hustru Kamma boede i begyndelsen af 1800-tallet. Her skabte ægteparret et møde- og fristed for en række af den danske guldalders store kulturpersonligheder, herunder H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig og Johan Ludvig Heiberg.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.