Da Bălţi blev bispesæde i 1920, byggede man en palæagtig bispegård, som stod færdig i 1933. Da Moldova blev en del af Sovjetunionen i 1944 og fik kommunistisk styre, overgik bygningen og den omkringliggende park til et forskningsinstitut for kornavl og -forædling, Selecţia. Instituttet findes stadig og har til huse andetsteds i parken, der har beholdt navnet Parcul Selecţia.
Bălţi er hovedbyen i det nordlige Moldova, med sine 102.000 indbyggere (2014) landets tredjestørste by. Den ligger ved Răut, en biflod til Dnestr, og udgør et kulturcenter med universitet, teatre og museer. Den huser desuden en betydelig fødevareindustri, som bl.a. producerer mel, sukker og vin.
Beltsy, byens russiske navn
Bălţi kendes tilbage fra 1400-tallet, hvor den var hovedbyen i det nordlige Moldavien. Fra 1812 til 1920 var den østlige del af Moldavien (Bessarabien), hvor Bălţi ligger, en del af det Russiske Zarrige. Mange af byens prominente bygninger, herunder flere af kirkerne, blev først opført i mellemkrigstiden, hvor Moldova tilhørte Rumænien; bl.a. fordi byen blev bispesæde i 1920.
Mere end halvdelen af byens indbyggere var i 1930 jøder, som næsten alle blev myrdet eller fordrevet af rumænske soldater og betjente i årene 1941-1944 under 2. Verdenskrig. Siden Moldova blev selvstændigt i 1991, har byen på grund af udvandring mistet 37 pct. af sin befolkning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.