Autokommunikation er et begreb, der beskriver kommunikation fra og til sig selv. Begrebet bruges i forskellige sammenhænge indenfor bl.a. kommunikationsstudier, semiotik, socialpsykologien og kulturstudier.
Autokommunikation er kommunikation via omverdenen i et eksternt medie, som henvender sig til afsender selv (ofte de ansatte) og har til formål at stimulere afsenders selvbillede og bekræfte afsenders ideale selvbillede.
Begrebet autokommunikation stammer fra den estisk-russiske semiotiker Jurij Lotman, der i 1970 pegede på at afsenders kommunikation igennem offentliggørelse i et eksternt medie har en positiv effekt på afsenders selvfølelse.
Lektor Jan Foght Mikkelsen, RUC, præsenterede i 2019 fire spørgsmål til at identificere autokommunikation, som alle er udledt af selve definitionen for autokommunikation. Jo mere man kan svare ”afsenderen” på de første tre spørgsmål og ”Ja” til det fjerde spørgsmål, desto større er sandsynligheden for autokommunikation.
Autokommunikation har mange forskellige former: som intrapersonel kommunikation i form af dagbogsnotater, private enetaler og huskesedler. Ved disse eksempler kommunikerer afsenderen med sig selv uden brug af et offentligt medie og publikum. Formålet med disse typer autokommunikation er oftest mnemonisk og selvbekræftende.
Dette formål kan også tilgodeses ved inddragelse af eksterne medier, som fx sociale medier. Nogle mennesker bruger deres statusopdateringer på sociale medier som Facebook, Instagram eller TikTok som dagbøger. Heri kan for afsenderen indgå elementer af selvbekræftelse af identitet og image. Det samme kan være tilfældet ved opslag på LinkedIn.
Sideløbende med autokommunikationen på sociale medier har især den planlagte og strategiske autokommunikation fra organisationer fået større udbredelse siden 1990'erne.
Her fungerer autokommunikation som et middel til at effektivisere den interne kommunikation og til at påvirke organisationens og dens ansattes idealiserede selvbillede. Ligesom ved menneskers autokommunikation på sociale medier, indebærer dette også for organisationer en vis grad af selvoptagethed og nogle gange endog selvforherligelse. Organisationers autokommunikation handler således ofte ikke om ”hvem vi er”, men om ”hvem vi gerne vil være”. Selvom der bruges offentlige medier i autokommunikationen, er målgruppen organisationen selv.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.