Auschwitzprocesserne

Processerne blev ført på grundlag af et af anklagepunkterne i Nürnberg. processen 1945/46 mod lederne af det nazistiske regime, nemlig forbrydelser mod menneskeheden.

Den største retssag gennemførtes i 1963-65 i Frankfurt am Main mod 20 anklagede, af hvilke 17 idømtes fængselsstraffe. De vesttyske Auschwitzprocesser dokumenterede de forbrydelser mod menneskeheden, der var blevet begået i de nazistiske koncentrations- og tilintetgørelseslejre, men vakte ikke resonnans i den brede offentlighed. Protokollerne fra processerne blev bearbejdet dramadokumentarisk i Peter Weiss' skuespil Die Ermittlung (1965, da. Forundersøgelsen,1966), som affødte en debat, fordi Weiss nævnte stadig eksisterende industrivirksomheder, der havde bidraget til udryddelsesapparatet.

Umiddelbart efter 2. Verdenskrigs afslutning blev der i Polen ført retssager mod mindst 600 personer af det tidligere Auschwitzpersonale, herunder to tidligere lejrkommandanter, Rudolf Höß og Arthur Liebehenschel, der begge blev dødsdømt i 1947. I alt 21 blev henrettet. Også i DDR og Østrig og det forenede Tyskland blev der ført retssager mod tidligere Auschwitzansatte.

Med anklagen mod og dommen på 5 års fængsel til Ivan Demjanjuk der havde været ansat som vagt i Trebibor og andre lejre blev det fastslået at mennesker der havde været ansat og tilknyttet f.eks. i forvaltningen i de nazistiske lejre hvor der var foregået forbrydelser mod menneskeheden kunne anklages for medvirken til krigsforbrydelser selv om de ikke direkte havde medvirket i dem. Det har ført til flere retssager i Tyskland mod tidligere ansatte i de nazistiske lejre, og i øjeblikket føres en retssag mod en 100-årig kvinde i byen Pinneberg i Slesvig- Holsten.