Auguste Villiers de L'Isle-Adam

Det filosofiske teaterstykke Axël (udgivet posthumt i 1890), der var for ordrigt til en egentlig opførelse, handler om afstandtagen fra religion, okkultisme og et liv i den materielle verden til fordel for en sublimeret kærlighed. Den tidlige novelle Claire Lenoir (1867) er påvirket af esoterismen hos Éliphas Lévi (Dogme et rituel de la haute magie, 1859), som hos Villiers bliver til en idé om, at sjælen findes og tager ophold i legemet.

Den smukke mekaniske dukke i L'Ève future er konstrueret af den åndløse videnskab, og kun ad overnaturlig vej får den en sjæl, men blot for at gå sin undergang i møde: Det ideale kunstværk, som befinder sig på et symbolsk plan, er ikke skabt til denne verden. Det sker, at Villiers holder sig fri af den og flytter rammen fra det moderne til det antikke som i fortællingen Impatience de la foule (1876, Mængdens utålmodighed), hvor almindelige mennesker, "de forbipasserende" hos Villiers, går glip af ædle, ophøjede egenskaber.

Villiers dyrkede det symbolske udtryk og fremstiller sine personer med en betydningsmæssig dybde ud over almindelig psykologi. Han var en central skikkelse i den franske symbolisme og en nær ven af Stéphane Mallarmé. Forfatterskabet ligger også inden for den såkaldt fantastiske litteratur med repræsentanter i 1800-tallet som E.T.A. Hoffmann, Théophile Gautier og Edgar Allan Poe. Han indvarsler samtidig surrealismen hos André Breton i dennes fortælling Nadja.

• Frankrigs litteratur
• fantastisk fortælling

• Lund, Hans Peter (1989). Images de l'art chez Villiers de l'Isle-Adam. Revue d'Histoire littéraire de la France, 4, s. 661-673.
• Raitt, A. W. (1981). The Life of Villiers de l'Isle-Adam. Oxford: Clarendon Press.
• Wilson, Edmund (1961). Axel's Castle: a study in the imaginative literature of 1870-1930. New York: Collins.