Atalante er i den græske mytologi en kvindelig jæger fra Arkadien, som udfordrede sine tilbedere til at løbe om kap med sig. Vandt bejleren, ville hun gifte sig med ham; vandt hun, skulle han dø. Det endte med, at ynglingen Hippomenes fik tre af hesperidernes forgyldte æbler af Afrodite; dem kastede han fra sig under løbet. Atalante bøjede sig efter dem og tabte dermed væddeløbet. Atalante er formentlig en lokal arkadisk sideform til Artemis.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.