Askepot (figur i folkeeventyr)

Askepot, (fransk) Cendrillon, (engelsk) Cinderella, (italiensk) la Cenerentola, figur i folkeeventyr, der er opstået i Nærorienten og har bredt sig til Vesteuropa og Østasien.

De ældste litterære bearbejdelser er fra Kina (800-t.), Italien (Basile, 1634), Frankrig (Perrault, 1697) og Tyskland (Brødrene Grimm, 1812). Alene i Europa er optegnet mere end 500 versioner.

Eventyret fortæller om den giftefærdige piges vanskelige overgang fra hjemmet (arnen) til ægtemandens hjem, ligesom det udtrykker almuens drøm om social opstigning. I den vestlige verden er eventyret bedst kendt i Grimms version, hvor Askepot som det ringeagtede stedbarn sættes til det usleste arbejde af den onde stedmoder og stedsøstrene.

Askepot belønnes til sidst for sit gode hjerte og sin tålmodighed; ved hjælp af overnaturlige kræfters indgriben bliver hun gift med prinsen.

Eventyret har dannet grundlag for opera (fx Rossini, 1817; se et uddrag hér), ballet (fx Ashtons koreografi 1948 til Prokofjevs musik) og film, fx Disneys tegnefilm.

Psykoanalytikeren Bruno Bettelheim har i Eventyrets fortryllelse (1975, da. 1991) forklaret eventyrets popularitet med henvisning til det iboende konfliktstof: I symbolsk form behandles udviklingsmæssige grundkonflikter som søskendejalousi, konflikter mellem mor og datter og oplevelsen af at være mindreværdig og misforstået.

I 1980'erne brugte feminister psykologisk Askepotfiguren til at pege på og kritisere kvindens afhængighed af manden og drømmen om at blive reddet af prinsen, fx den amerikanske journalist Colette Dowling i Askepotkomplekset. Kvinders skjulte frygt for selvstændighed (1981, da. 1982).