Askepot, (fransk) Cendrillon, (engelsk) Cinderella, (italiensk) la Cenerentola, figur i folkeeventyr, der er opstået i Nærorienten og har bredt sig til Vesteuropa og Østasien.

De ældste litterære bearbejdelser er fra Kina (800-t.), Italien (Basile, 1634), Frankrig (Perrault, 1697) og Tyskland (Brødrene Grimm, 1812). Alene i Europa er optegnet mere end 500 versioner.

Eventyret fortæller om den giftefærdige piges vanskelige overgang fra hjemmet (arnen) til ægtemandens hjem, ligesom det udtrykker almuens drøm om social opstigning. I den vestlige verden er eventyret bedst kendt i Grimms version, hvor Askepot som det ringeagtede stedbarn sættes til det usleste arbejde af den onde stedmoder og stedsøstrene.

Askepot belønnes til sidst for sit gode hjerte og sin tålmodighed; ved hjælp af overnaturlige kræfters indgriben bliver hun gift med prinsen.

Eventyret har dannet grundlag for opera (fx Rossini, 1817; se et uddrag hér), ballet (fx Ashtons koreografi 1948 til Prokofjevs musik) og film, fx Disneys tegnefilm.

Psykoanalytikeren Bruno Bettelheim har i Eventyrets fortryllelse (1975, da. 1991) forklaret eventyrets popularitet med henvisning til det iboende konfliktstof: I symbolsk form behandles udviklingsmæssige grundkonflikter som søskendejalousi, konflikter mellem mor og datter og oplevelsen af at være mindreværdig og misforstået.

I 1980'erne brugte feminister psykologisk Askepotfiguren til at pege på og kritisere kvindens afhængighed af manden og drømmen om at blive reddet af prinsen, fx den amerikanske journalist Colette Dowling i Askepotkomplekset. Kvinders skjulte frygt for selvstændighed (1981, da. 1982).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig