Faktaboks

Archibald Percival Wavell
Født
5. maj 1883, Colchester, Storbritannien
Død
24. maj 1950, London, Storbritannien

Archibald Percival Wavell var en britisk feltmarskal.

Wavell slog som øverstkommanderende i Middelhavsområdet 1940-1941 de langt overlegne italienske styrker i Nordafrika, men var hverken i stand til at forhindre tyskerne i at erobre Grækenland og Kreta eller til at standse Rommels fremtrængen under Ørkenkrigen. Han blev derfor i juli 1941 sendt til Sydøstasien, hvor han led nederlag til japanerne i Malaya, Singapore og Burma (det nuværende Myanmar) i 1942.

Wavell afsluttede sin karriere som vicekonge i Indien 1943-1947.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig