Ørkenkrigen er den del af 2. Verdenskrig, der udkæmpedes i Nordafrika september 1940-maj 1943. Krigsskuepladsens særlige karakter, placering og langstrakte form — ca. 2000 km, afgrænset af Middelhavet og Sahara — og specielt afhængigheden af udsatte oversøiske forsyningslinjer begrænsede begge parters operative muligheder for afgørende slag.

Italienske styrkers indrykning i Egypten fra Libyen udløste et britisk modangreb, der tvang italienerne ca. 1000 km tilbage langs kysten. Efter overførelsen af det tyske Afrikakorps under Erwin Rommel i begyndelsen af 1941 ændredes situationen, og i næsten to år bølgede kampene frem og tilbage.

I Slaget ved el-Alamein afgjorde manglen på brændstof og ammunition samt mødet med Montgomery og hans 8. armé (de såkaldte Ørkenrotter) de tysk-italienske styrkers skæbne. De trængtes tilbage til Tunis, hvor de i april 1943 blev slået af nyligt landsatte amerikanske styrker i forening med 8. armé. Ca. 125.000 tyskere og 115.000 italienere blev taget til fange.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig